Hvem er vi ?

Vi er et 35 år gammelt håndværkerfirma, som har specialiseret os i moderniserings- og forbedringsarbejder.

Det at få udført et malerarbejde er en tillidssag. Det er ikke hver dag, man beslutter sig til at få malet, og når det sker, skal det selvfølgelig gerne holde flere år.

Alle medlemmer af DANSKE MALERMESTRE er derfor tilsluttet en GARANTIORDNING, som har til formål at sikre kunden et veludført, funktionsdygtigt og håndværksmæssigt korrekt udført malerarbejde.

Som medlem af DANSKE MALERMESTRE vil man ud over sin faglige uddannelse holde sig ajour med alt det nye inden for malerfaget og derfor kunne råde kunden såvel fagligt som om kvalitet og pris.


Åh, hvor er det trist ....

Hvorfor skal offentlige venteværelser virke så deprimerende? Hvorfor skal betonbyggeriets uendelige, grå, døde flader nærmest trygle om lidt graffiti? Hvorfor skal fabrikshallen undertrykke trivsel og arbejdsglæde? Hvorfor skal hospitalsstuens loft være hvidt - det er jo ikke et kistelåg?

Hvorfor - ?

Vi kender det alle: 60'ernes og 70'ernes evindelige hvide og grå flader - sporadisk oplivet af en enkelt "autoriseret" litografi - der ikke signalerer andet end nem ligegyldighed. Ligegyldighed over for menneskers behov for oplevelser, identitet og respekt.

Modsætningen er dekorativt malearbejde!